Klar til samtalen om genoplivning og fravalg af genoplivningsforsøg

Den 29. Oktober 2019, udkom en ny Vejledning om genoplivning og fravalg af genoplivningsforsøg. Den beskriver at ordinationen om ingen-genoplivning består og er gældende over sektorgrænser.  

Vejledningen og dens tolkning diskuteres stadig højt, også i medierne. Nedenfor har vi bedt Anni Pilgaard, 1. næstformand i Dansk Sygeplejeråd (DSR), og en af kræfterne bag vejledningen, om at tilkendegive sin mening om den nye retningslinje og dens styrker og svagheder.

 

Skrevet af Anni Pilgaard, intensivsygeplejerske og 1. næstformand i DSR

Baggrund og behovet for forandring

Når jeg har talt med kollegaer, har de ofte sagt:”Anni, det er så uværdigt, at vi som sygeplejersker skal gå i gang med genoplivning, når en ældre og syg borger får hjertestop, selvom vi ved de flere gange har sagt, at det vil de ikke have vi gør. Hvorfor kan man ikke bare få lov til at dø en værdig død?”  

-eller oplevet at en sygeplejerske på sygehuset siger til mig: “Ja, i dag fik vi så igen en borger ind med hjertestop som var langt op i 90erne, en dybt dement patient, indlagt fra et plejecenter, og som vi forsøgte at genoplive”.  

I alle tilfælde var sygeplejerskerne dybt berørte over at være med til noget sådant og fandt det meget uetisk. Jeg tænkte, ”Hvorfor er det sådan vi agerer og hvorfor er der ikke blevet talt med borgerne og deres pårørende om hvordan deres sidste leveår skal være?” Jeg gik derfor med et stort ønske om at kunne igangsætte et projekt, hvor emnet kunne blive belyst og dermed forandret. Chancen kom i 2018, da jeg som repræsentant for Sundhedskartellet sad i et udvalg ”Fremfærd ældre”. Dette udvalg retter sig mod kommunerne og har bred deltagelse fra bl.a. Kommunernes Landsforening, fagforeninger og ledere. Her var der afsat penge til projekter efter OK forhandlingerne, og gennem et stykke tid argumenterede jeg for, at vi skulle gennemføre et sådant projekt. Det var ikke alle i gruppen som var lige positive over at anvende økonomiske midler til det, men med stor støtte fra kommunerepræsentanterne lykkedes det at få afsat de nødvendige midler.  

Udarbejdelse af vejledningen

For at gennemføre projektet kontaktede vi Dansk Selskab for Patientsikkerhed og de var straks med på opgaven. Overlæge Ove Gaardboe, som var ansat i selskabet, havde gennem længere tid ønsket at opstarte noget tilsvarende og det lykkedes ham at få midler fra Tryk Fonden, så projektet ligeledes kunne gennemføres i sygehusregi. Projektet tog form og der blev nedsat en styregruppe hvor vi slog repræsentationerne sammen fra både regioner og kommuner, fagforeninger, styrelser med mere, og hvor jeg repræsenterede Sundhedskartellet og DSR. Ove Gaardboe gennemførte projekter på mange sygehusafdelinger og i flere kommuner, som havde meldt tilbage, at de var villige til at deltage og energien og engagementet var alle steder helt enorm, for det var så tiltrængt og relevant.   

Tidligt på året 2019 udgav Styrelsen for Patientsikkerhed en skitse til en ny vejledning om genoplivning og fravalg af genoplivning, samt vejledning om fravalg og afbrydelse af livsforlængende behandling. Alle organisationer i styregruppen indsendte høringssvar og alle var særdeles kritiske overfor skitsen og det resulterede i, at Styrelsen trak den foreslåede vejledning tilbage og indkaldte organisationerne til et gruppearbejde om vejledningen. Det er ikke sket før, at en Styrelse på den måde har lyttet til organisationerne og det fortjener de stor ros for. Vi har gennem dette gruppearbejde oplevet, at der er blevet lyttet til faggruppernes udfordringer, med det fælles mål at opnå et godt fagligt og etisk fundament, som kan understøtte praksis i forbindelse med borgere og patienters afslutning på livet.  

Dette arbejde var færdigt op til sommeren 2019. Da Folketingsvalget samtidigt blev udskrevet standsede al udvalgsarbejde, og vejledningen blev først udgivet 1. november 2019.

Vejledningen

DSR mener, at der er sket væsentlige forbedringer i forhold til tidligere vejledninger, samt at vejledningerne har fået mere struktur og dermed er mere anvendelige i praksis, hvilket har været en kerneværdi for DSRs arbejde hele vejen igennem. Målet har nemlig været, at sygeplejersker der arbejder som frontpersonale har skullet opleve en øget tryghed ved vejledningen, så den er let forståelig og anvendelig i hverdagen.   

Sektorovergange

DSR ser nogle væsentlige forbedringer i de nye vejledninger i forhold til, at et fravalg af enten genoplivning eller livsforlængende behandling er gældende på tværs af sektorer. Et rigtig godt tiltag er også, at det bliver tydeliggjort at vi som sygeplejersker og andre sundhedspersoner skal informeres direkte om dette. Så fx sygeplejersken ved besked, når en borger udskrives fredag eftermiddag til et plejecenter, hvor det tidligere krævede en særskilt kontakt til praktiserende læge. Og omvendt, skal der gives besked ved en akut indlæggelse, så der tages hensyn til de aftaler en borger tidligere har tilkendegivet til praktiserende læge.  

Disse forbedringer, er dels med til at sikre at vi følger borgernes ønsker, men også til at understøtte et mere sammenhængende patientforløb mellem sektorerne og dermed en bedre praksis for sygeplejersker. Nu forestår der naturligvis en opgave for lederne og personalet i at omsætte dette i praksis og det ved jeg der allerede arbejdes på flere steder.  

Almen alderdomsvækkelse 

DSR oplever dog også, at der er sket en forringelse i forhold til, hvornår ældre og alderdomssvækkede kan fravælge at blive genoplivet. Af den tidligere vejledning fremgik det, at også den alderdomssvækkede borger kunne fravælge genoplivningsforsøg ved hjertestop. Det har man nu taget ud, fordi Styrelsen for Patientsikkerhed og Sundhedsministeriet ikke mente, at der er hjemmel til at fravælge genoplivningsforsøg, alene pga. alderdomssvækkelse, så man skalvære i behandling for at få denne mulighed.    

Forringelsen kan være med til at skabe situationer, hvor sundhedsprofessionelle er tvunget til at iværksætte genoplivningsforsøg på ældre mennesker, som udtrykkeligt har ønsket ikke at blive genoplivet, hvis de skulle falde om med hjertestop. Denne ændring mener vi, ud fra et fagligt og etisk perspektiv, er uværdig for både borgeren og det faglige personale, fordi vi mener, at man skal have ret til at dø en naturlig død, hvis man er nået dertil i livet. Vi skal naturligvis sikre, at alle dem, der ønsker at blive genoplivet også bliver det. Men det kan vi også godt samtidig med, at vi respekterer borgernes selvbestemmelsesret. Efterfølgende har Sundhedsminister Magnus Heunicke, udtalt i pressen, at efter hans mening, skal også alderssvækkede have mulighed for et fravalg. Dette vil vi som organisationer gå aktivt ind i, mhp. at få denne forringelse fjernet igen.     

Implementering

I regi af Fremfærd Ældre er der nu blive afsat penge til at iværksætte 10 møder rundt i landet, to i hver region i samarbejde mellem DSR, FOA og Kommunernes Landsforening. Derfor vil jeg opfordre jer til at deltage i disse møder, hvor I kan stille spørgsmål og få yderligere afklaring på det I har til overvejelse. Samtidig kan I får inspiration til at igangsætte et arbejde om ”Klar til samtalen” på jeres arbejdsplads, få kendskab til vejledningen og opnå en kultur, hvor den svære samtale systematiseres og det bliver en del af livet, at tale om døden. 

Print Friendly, PDF & Email