Mobilt Akut Team – et samarbejde af betydning

Af Lisbeth Christiansen, Iben Vorting og Anja Geisler. Intensiv afsnit. Sjællands Universitetshospital, Køge

Hvad er er erfaringer og holdninger til MAT funktionen blandt sygeplejersker på intensiv og stamafdelinger?

Introduktion: Mobil Akut Team (MAT) blev etableret på Sjællands Universitetshospital Køge (SUHK) i 2015. Teamet består af en sygeplejerske fra intensiv, og en sygeplejerske og læge fra stamafdelingen.

Metode: Der blev udført tre fokusgruppe interviews i efteråret 2018. To for sygeplejerskerne fra stam-afdelingerne og et for intensiv.

Resultater: Fire temaer var fælles for grupperne: ”Barrierer for ikke at kalde MAT”, ”Det velfungerende samarbejde”, ”Det udfordrende samarbejde”, og ”Løsninger”.

Diskussion: Der blev etableret et nøglepersonnetværk for at styrke det fremadrettede samarbejde, samt fastholde udbredelsen af MAT.

Introduktion

Mobilt Akut team (MAT) blev introduceret på Sjællands Universitets hospital i Køge (SUHK), i foråret 2015. Formålet var at forebygge uventede hjertestop og organsvigt hos patienter uden for intensivafsnit (1).

Der modtages i gennemsnit 400 kald pr. år på SUHK, og disse omhandler oftest respiratoriske problemstillinger. MAT teamet består af en sygeplejerske fra intensiv afsnit og stamafdelingens sygeplejerske og læge. Alt sundhedspersonale må kalde MAT, enten hvis early warning score (EWS) overstiger 6, eller hvis man er bekymret for patientens generelle status.

På trods af at MAT er blevet benyttet på verdensplan siden 1990’erne, har det endnu ikke været muligt at påvise, en direkte medvirken til nedsættelse af mortaliteten på hospitalerne (2,3).

Alligevel kan MAT have sin berettigelse, da funktionen blandt andet kan anvendes som en ressource for læring og støtte til stamafdelingernes sygeplejersker og læger (4).

Det er ikke altid MAT-teamet bliver tilkaldt eller aktiveret rettidigt, selvom kriterierne er opfyldt. Dette kan skyldes uerfarenhed blandt sygeplejersker og læger, men også at disse ikke er bekendte med, hvornår MAT kan aktiveres (5). Al introduktion til MAT funktionen på SUHK ligger lokalt i afsnittene.

Siden lanceringen af MAT har der endnu ikke været nogen formaliseret evaluering af samarbejdet mellem MAT og stamafdelingerne. Af samme grund er vi ikke bekendte med stamafdelingernes opfattelse af samarbejdet, hvorvidt de har forslag til eller ønsker om fremtidig optimering.

Derfor har formålet med dette studie været, at belyse sygeplejerskers oplevelser og holdninger til MAT funktionen på intensiv samt på medicinske og kirurgiske afdelinger på SUHK. Endvidere ønskede man at identificere mulige forslag til, hvordan teamet kan styrkes, så MAT i fremtiden kan yde den bedst mulige hjælp til stamafdelingernes mest syge patienter.

Metode

Dette kvalitative studie anvender fokusgruppe interviews, og er godkendt af Datatilsynet (REG-095-2018). Studiet er afrapporteret ved hjælp af Consolidated Criteria for Reporting Qualitative Research (COREQ) (6).

Inklusionskriterier:

For sygeplejersker fra medicinske og kirurgiske afdelinger: Basissygeplejerske, deltaget i MAT kald tidligere, interesserede i at deltage i et fremadrettet nøglepersonnetværk.

For sygeplejersker fra intensiv afsnit: Erfaring med at gå MAT kald, repræsentanter fra alle vagtlag.

Rekruttering:

Til at indgå i fokusgruppeinterviews blev der rekrutteret sygeplejersker fra både medicinske-, kirurgiske- og intensiv afsnit. Ønsket var som udgangspunkt, at grupperne som minimum skulle bestå af 2 sygeplejersker fra hvert afsnit. For opnåelse af maksimal variation i besvarelserne blev der stilet mod, at gruppernes sammensætning repræsenterede størst mulig spredning i alder, køn og anciennitet (7).

Afdelingssygeplejerskerne blev kontaktet på de medicinske, kirurgiske og intensiv afsnit på SUHK og projektets karakter blev beskrevet. Det var afdelingssygeplejerskerne der afgjorde, hvilke deltagere de mente opfyldte inklusionskriterierne og var ”de gode informanter” (7). Herefter blev alle de udpegede sygeplejersker kontaktet per mail med tilbud om at deltage i undersøgelsen, samt en uddybende beskrivelse af studiets formål.

Sammensætning af fokusgrupper:

Der blev dannet tre fokusgrupper. Gruppe 1 med fire deltagere. Gruppe 2 med to deltagere. Gruppe 3 med fire deltagere. Hvert fokusgruppeinterview varede en time og blev faciliteret af en moderator og en observatør. Inden interviewene startede blev formålet gentaget og rammerne omkring projektet gennemgået. Alle deltagere gav deres skriftlige samtykke til deltagelsen, og denne blev udført i overensstemmelse med Helsinki- Deklarationen (8).

Udarbejdelsen af spørgsmål:

Studiet blev designet således at en foreløbig analyse af resultaterne fra fokusgrupperne 1 og 2, dannede baggrund for de spørgsmål der blev stillet i gruppe 3. Tanken bag designet var, at resultaterne fra grupperne 1 og 2, kunne debatteres af intensiv sygeplejerskerne i gruppe 3, hvormed de foreslåede løsninger og mulige implementeringer kunne drøftes.

Der blev benyttet semistrukturerede åbne spørgsmål for at belyse deltagernes meninger og erfaringer. Spørgsmålene til grupperne 1 og 2 blev udarbejdet, ud fra de henvendelser der havde været fra de medicinske og kirurgiske afdelinger i løbet af året, samt de refleksioner MAT sygeplejerskerne havde gjort sig, når de var ude på MAT kald.

Sygeplejerskerne fra stamafdelingerne blev stillet følgende spørgsmål;

  • ”Hvordan er dine personlige oplevelser i forhold til MAT og samarbejdet omkring det”?
  • ”Hvordan mener du at MAT funktionen kan udvikles”?
  • ”Hvad synes du kendetegner en ”dårlig” patient hos jer”?
  • ”Hvilke udfordringer skal der være med en patient før i kalder MAT”?
  • ”Hvordan bliver i introduceret til MAT på jeres afdeling”? ”Hvordan ville du præsentere MAT for en kollega”?

De spørgsmål der blev udformet efterfølgende til sygeplejerskerne fra intensiv afsnit var:

  • ”Hvordan oplever I samarbejdet med sygeplejerskerne fra stamafdelingerne ved et MAT kald”?
  • ”Hvordan synes i samarbejdet mellem jer og stamafdelingens sygeplejersker kan styrkes”?
  • ”Hvad er det bedste ved at være MAT sygeplejerske”?
  • ”Hvis i skulle givet et godt råd til en ny MAT sygeplejerske – hvad skulle det være”?
  • ”Har i en undervisende rolle når i er ude på MAT”?
Dataanalyse:

Alle interviews blev optaget på en IPAD og derefter transskriberet af en sekretær. Alle deltagere blev anonymiseret i transskriberingen. Til dataanalysen blev anvendt indholdsanalyse, som beskrevet af Lundman og Granheim i teorien om indholdsanalyse (9). Ved alle analyser blev teksten splittet op i meningsenheder, kondenseret, kodet og placeret i under- og overkategorier. Alle forfattere læste korrektur på analyserne, og hver enkelt fandt egne meningsbærende enheder. Resultaterne blev dernæst diskuteret indtil konsensus var opnået, omkring de temaer der fremkom. For at opnå triangulering blev temaerne e-mailet til sygeplejerskerne, der havde deltaget, så de kunne give deres accept af, at temaerne stemte overens med den opfattelse de havde haft af interviewet.

Resultater

I alt 10 sygeplejersker deltog i de 3 fokusgruppeinterviews.

  • Gruppe 1 havde fire informanter, herunder to sygeplejersker fra kardiologisk afsnit, en fra øre-, næse- og hals kirurgisk afsnit og en fra mave/tarm kirurgisk.
  • Gruppe 2 udgjorde 2 informanter, herunder en sygeplejerske fra ortopædkirurgisk afdeling og en fra gastro-medicinsk afsnit.
  • Gruppe 3 bestod af fire sygeplejersker fra intensiv afsnit. Deltagerne var alle kvinder i aldersgruppen 27-55 år repræsenteret med et relevant fagligt erfaringsgrundlag fra 1,5 til 20 år. Interviewene fandt sted fra september til december 2018.

Følgende fælles temaer fremkom efter analysen af alle 3 fokusgrupper: ”Det gode samarbejde”, ”Det udfordrende samarbejde” og ”Løsninger”. Endnu et tema fremkom udelukkende i gruppe 3: ”Arbejdet som MAT sygeplejerske”.

Det gode samarbejde ”Sindsyg professionelt, og de har været rigtig rigtig dygtige”

Samarbejdet mellem MAT sygeplejersken fra intensiv og sygeplejerskerne på de medicinske og kirurgiske afsnit, har stor betydning for stamafdelingernes oplevelse af det arbejde MAT udfører. Dette tema var gennemgående for alle interviews. Et vigtigt element for at stamafdelingernes sygeplejersker havde en positiv oplevelse af samarbejdet med MAT var, at de fik følelsen af at blive taget seriøst når de ringede til MAT: ”kan mærke, I gerne vil hjælpe og, at der bliver lyttet til det vi siger” (citat gruppe 1). Alle beskrev oplevelser, hvor samarbejdet havde fungeret godt under et MAT kald, og flere gengav at de blandt andet følte en tryghed ved at vide, at der var en mulighed for at kalde MAT, ”Det gør mig tryg, at jeg kan ringe” (citat gruppe 2). Sygeplejerskerne fra intensiv beskrev det gode samarbejde som: ”jeg synes, jeg har mange gode oplevelser med MAT kald, og jeg synes også, at de er rigtig gode til at præcisere det akutte problem” (citat gruppe 3).

Det udfordrende samarbejde ”Folk er lidt bange for at bruge jer”

Det var dog ikke altid at samarbejdet blev oplevet som positivt. Især fyldte alle de oplysninger der blev efterspurgt om patienten i form af baggrundsviden og sygdomsforløb meget, når sygeplejerskerne fra stamafdelingerne afsnit ringede til MAT. De fornemmede, at intensiv sygeplejerskerne havde høje forventninger til informationsniveauet, som de ikke altid følte, de kunne leve op til. Det kunne resultere i en oplevelse af ikke at slå til og ikke at vide, hvad deres rolle var: ”jeg kunne slet ikke finde ud af hvad jeg skulle sige”, ”man kan være bange for at dumme sig” (citat gruppe 1).

Omvendt blev sygeplejerskerne fra intensiv også udfordret på samarbejdet, netop omkring hvilke forventninger de kunne havde til stamafdelingens sygeplejerskes viden om patienterne og deres deltagelse i teamet: ”nogle gange oplever jeg også lidt, så får man den der, åh pyha nu kommer du, og så er det ligesom de tager hænderne i vejret, og nu skal jeg ikke selv gøre mere, hvor det jo skal være et samarbejde” (citat gruppe 3).

Til gengæld følte sygeplejerskerne fra stamafdelingerne sig ikke altid respekteret for deres kunnen ”de (intensiv sygeplejerskerne red.) tror at de bare er så vigtige i hele scenariet” og ”de ting hun kom med var fint, men hun var enormt arrogant” (citat gruppe 2). Til tider følte sygeplejerskerne at det kunne være grænseoverskridende, at ringe til nogen, de vidste var specialister, for at blotte deres egen uvidenhed og måske tabe ansigt. Sygeplejerskerne fra stamafdelingerne følte i forvejen en vis usikkerhed ved at ringe til MAT og bede om hjælp. Omvendt var sygeplejerskerne fra intensiv opmærksomme på netop denne barriere. Flere af dem gav blandt andet udtryk for, at de tænkte på hvordan de blev mødt og selv mødte sygeplejerskerne fra stamafdelingerne. ”jeg gør mig meget umage med at prøve ligesom, at være ydmyg, når jeg kommer derned” og ”det er slet ikke min intention og komme ned og føle mig bedrevidende” (citat gruppe 3).

Løsningsforslag ”Komme ud og sige hej”

Der fremkom flere eksempler på hvordan MAT teamet, kunne styrkes i fremtiden. Blandt andet foreslog stamafdelingens sygeplejersker, at intensiv sygeplejerskerne blev mere synlige i hverdagen, og dermed mere trygge at ringe til: ”så bliver I ikke så farlige og er bare kolleger” og ”man tør godt tage telefonen” (citat gruppe 1). For at opnå denne synlighed blev det forslået, at MAT sygeplejerskerne skulle komme hyppigere ned på stamafdelingerne og fortløbende undervise omkring funktionens anvendelse. ”Jeg synes I skal komme ned til os” (citat gruppe 2).

Endvidere blev etableringen af ressourcepersoner, en fra hvert afsnit, foreslået. Disse kunne fungere som bindeled mellem intensiv og stamafdelingerne og både anvendes til introducering af nyt personale til MAT, og bære relevante informationer videre til kollegaer i egen afdeling.

Også intensiv sygeplejerskerne havde flere bud på løsninger, til optimering af samarbejdet: ”ja men det handler jo formentlig meget om det med undervisning ude i afdelingerne og den der, hvad gør vi i forhold til den her patient..? Altså nogle action-cards eller undervisning helt basalt, tænker jeg” (citat gruppe 3).

Endvidere blev læringsrummet drøftet. Flere sygeplejersker så et stort potentiale for læring i situationerne. Nogen spurgte gerne ind og fulgte med, når patienternes eksempelvis skulle suges. Det samme gjaldt for intensivsygeplejerskerne. Nogen lærte gerne fra sig og så det som en mulighed, mens andre opfattede det som endnu en opgave, der blot skulle løses, så de hurtigst muligt kunne komme tilbage til deres egen patient på intensiv.

Arbejdet som MAT sygeplejerske ”bliver bekræftet i, at det, man gør virker, altså at man gør en forskel”

Intensivsygeplejerskerne følte en fælles glæde ved at samarbejde på tværs af afdelingerne. De fornemmede, at sygeplejerskerne fra stamafdelingerne, var glade for deres hjælp og muligheden for at ringe. ”Netværket kan jeg også godt lide” og ”det fælles fodslag og samarbejde”.

Den faglige glæde opstod, blandt andet, når de erkendte at deres kompetencer også kunne hjælpe patienterne ude på stamafdelingerne ”jeg har faktisk nogle kompetencer jeg kan, hvad kan man sige…?  – være stolt af” og ”bliver bekræftet i, at det, man gør virker, altså at man gør en forskel” (citat gruppe 3).

Ansvaret fyldte dog også en del. Sygeplejerskerne fra intensiv syntes, de stod med et stort ansvar og at forventningerne til dem kunne virke overvældende. Følelsen af, at stå meget alene og tanker om hvorvidt de havde gjort nok, fyldte sommetider efter et MAT kald ”der er en stor forventning til de kompetencer, vi kommer med, fordi vi er trods alt også bare er sygeplejersker” og ”man står med et stort ansvar” (citat gruppe 3).

Diskussion og implikationer for praksis

Følgende temaer opstod på baggrund af undersøgelsens fokusgruppe interviews: ”Det gode samarbejde”, ”det udfordrende samarbejde”, ”løsninger” og ”arbejdet som MAT sygeplejerske”.

Sygeplejerskerne i fokusgrupperne udtrykte generelt stor tilfredshed med samarbejdet omkring MAT. Galhotra et al. (10) finder også i deres spørgeskemaundersøgelse, at 93% af de adspurgte sygeplejersker mente, at MAT forbedrede patientplejen og at 84% af alle MAT-kald forbedrede arbejdsforholdene ved eksempelvis, at medvirke til øget tryghed for personalet ude på stamafdelingerne.

Selvom intensiv sygeplejerskerne i vores studie, ikke følte noget undervisningsansvar under MAT-kaldene, kan funktionen med fordel benyttes til dette (11). Som en forsøgsordning, etableredes derfor en ”out-reach” funktion, hvor MAT ud over de mere traditionelle opgaver, også har en mere undervisende og støttende funktion. I dagtiden kommer MAT ned og tilser patienter, der er defineret som værende dårlige, uden dog at være kandidater til MAT kald. Herved kommer intensiv sygeplejerskerne dagligt på tilsyn i stamafdelingerne, og støtter op om de behov for vejledning, stamafdelingernes sygeplejersker måtte have. Herved gøres MAT funktionen mere synlig, hvilket var et af de tiltag, der blev efterspurgt af stamafdelingens sygeplejersker.

Frygten for at fremstå inkompetent var blandt de faktorer, der kunne hindre stamafdelingernes sygeplejersker i at tilkalde- og samarbejde med MAT. Denne følelse er også beskrevet i litteraturen (12). I studiet havde sygeplejerskerne bl.a. svært ved, at sætte en præcis finger på hvad det var der var galt med patienten. De kunne bare fornemme, at noget var galt. Alligevel undlod nogen at tilkalde MAT, fordi de var i tvivl om hvorvidt deres bekymring var berettiget (12). Af samme grund har vi på SUHK skabt et MAT nøglepersonnetværk, med repræsentanter fra de fleste afsnit. Ved disse møder er målet, at lære hinanden at kende, og fremme forståelsen af hinanden som kollegaer frem for ”dem” og ”os”.

Med MAT nøglepersonnetværket er tanken også, at gøre MAT mere lokalt forankret, med fælles fodslag omkring instrukser, rammer og kompetenceprofiler. Dette på en måde så der opstår enighed om, hvad MAT står for og kan bruges til. Nøglepersonernes opgave vil være at sprede deres viden fra netværksmøderne videre til deres kollegaer.

Andre udfordringer ved samarbejdet var blandt andre ting, den manglende forståelse for eller kendskab til de forskellige rammer, vi arbejder under som sygeplejersker. Intensivsygeplejerskerne har ansvar for ganske få patienter og derfor et langt mere detaljeret kendskab til hver af dem. Stamafdelingernes sygeplejersker har ansvar for mange patienter og kan derfor ikke have det samme dybdegående kendskab til hver og en af dem. Respekten og forståelsen for hinandens kompetencer og arbejdsrammer, er altafgørende i den del af samarbejdet, hvor intensivsygeplejerskens mange spørgsmål kan give stamafdelingens sygeplejerske en følelse af utilstrækkelighed. En følelse der i værste fald kan medføre tilbageholdenhed i forhold til at kalde MAT.

Også intensiv sygeplejersken kan dog føle sig udsat og stå med en følelse af, at have et kæmpe ansvar og bekymringer over om noget skulle være overset.

Et håb er, at nøglepersonnetværket vil kunne bruges til, at drøfte forskelligheder i arbejdsrammer som disse, så gensidig forståelse lettere kan opnås.

Styrker og svagheder:

Fokusgrupperne havde ikke det antal deltagere og den heterogenitet, vi havde håbet på. Dette blev især tydeligt i gruppen med kun to deltagere og en begrænset synergi. Endvidere savnede vi mandlige deltagere, men da kun ganske få mænd er ansat på de repræsenterede afsnit, var de vanskelige at rekruttere.

Konklusion

Resultaterne af nærværende studie er ikke konklusive, men temaerne opstået på baggrund af de interviewede fokusgrupper, kan sagtens anvendes som fingerpeg i forhold til, hvor man kan sætte ind og finde mulige forbedringspotentialer for en MAT-funktion.

Resultaterne indikerer, at faktorer af betydning for stamafdelingernes tilkald af MAT, er samarbejdet og opfattelsen af hvornår man kan, må og bør kalde MAT.

For at styrke en fælles forståelse herfor har vi på SUHK skabt et fremadrettet fokus, ved  etablering af et nøglepersonnetværk samt en ”out-reach” funktion. En løbende evaluering vil dog fortsat være nødvendig, for at optimere og vedligeholde det fremadrettede samarbejde i MAT, til gavn for hospitalets dårligste patienter.

Referencer

  1. DeVita MA, Braithwaite RS, Mahidhara R, Stuart S, Foraida M, Simmons RL. Use of medical emergency team responses to reduce hospital cardiopulmonary arrests. Qual Saf Heal Care. 2004;13(4):251–4.
  2. Santamaria JD, Duke GJ, Pilcher D V., Cooper DJ, Moran J, Bellomo R. The Timing of Discharge from the Intensive Care Unit and Subsequent Mortality. A Prospective, Multicenter Study. Am J Respir Crit Care Med [Internet]. 2015;191(9):1033–9. Available from: http://www.atsjournals.org/doi/10.1164/rccm.201412-2208OC
  3. Odell M. Introduction of the medical emergency team (MET) system: a cluster-randomised controlled trial. Nurs Crit Care [Internet]. 2007;12(1):50–1. Available from: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/17883664
  4. Salvatierra GG, Bindler RC, Daratha KB. Rapid Response Teams: Is it Time to Reframe the Questions of Rapid Response Team Measurement? J Nurs Scholarsh. 2016;48(6):616–23.
  5. Salamonson Y, Heere B van, Everett B, Davidson P. Voices from the floor: Nurses’ perceptions of the medical emergency team. Intensive Crit Care Nurs. 2006;22(3):138–43.
  6. Tong A, Sainsbury P, Craig J. Consolidated criteria for reporting qualitative research (COREQ): A 32-item checklist for interviews and focus groups. Int J Qual Heal Care. 2007;19(6):349–57.
  7. Kvale, S. Brinkmann S. Interview. Hans Reitzels forlag; 2015. 440 p.
  8. Hellmann F, Verdi M, Schlemper BR, Caponi S. 50th anniversary of the Declaration of Helsinki: the double standard was introduced. Arch Med Res [Internet]. 2014 Oct [cited 2015 Oct 28];45(7):600–1. Available from: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25450586
  9. Graneheim UH, Lundman B. Qualitative content analysis in nursing research: Concepts, procedures and measures to achieve trustworthiness. Nurse Educ Today. 2004;24(2):105–12.

 

Print Friendly, PDF & Email