Podcast om faglige emner indenfor anæstesi og intensiv

Skrevet af Carsten Michel Pedersen, Draabe-Nyt.dk

I podcasts af Sandra Viggers og Tobias Sonne inviteres eksperter i studiet til at belyse alt fra basal kernefaglighed til det nyeste indenfor anæstesiologisk praksis.

Sandra og Tobias er begge hoveduddannelseslæger og turnerer derfor rundt på hospitalerne i region øst. Begge med en masse formidlingserfaring men hvad vigtigere er, brænder de for klinisk læring og anæstesi.

Podcastet er rettet mod enhver med interesse inden for det anæstesiologiske område. Det er særligt oplagt til uddannelseslæger, sygeplejersker og speciallægen som ønsker et fagligt overblik. Sandra og Tobias bestræber sig på forståelige podcast hvor dagens emne diskuteres med en ekspert. ”Vi forsøger at stille både de “dumme” og de skarpe spørgsmål” 

I episode 1 og 2 taler værterne Sandra og Tobias med overlæge Bo Belhage fra Bispebjerg & Frederiksberg Hospital om monitorering i anæstesiens verden ud fra principperne A, B, C, D og E. De kommer blandt andet ind på blodtryksmåling, herunder invasive trykkurver, cardiac output vurdering med pulskonturanalyse, vurdering af søvndybde og temperatur.  

I episode 3 er der mulighed for at blive klogere på begreberne POCUS, FAST, FATE, FLUS, når afdelingslæge og ekspert Søren Hofmann fortæller om ultralyd i anæstesiologisk praksis. 

Endvidere sættes fokus på hvordan vi skal træne i genoplivning – og der præsenteres eksempler på bl.a. virtual reality (VR). 

Klik ind og find podcasten her.

Flere podcast vil komme til. Sandra og Tobias modtager gerne gode råd, gode ideer eller forslag til nye emner på deres blog du kan tilgå her.

Annonce
Tidligere artikelFSAIOs Jubilæumsfest 2019
Næste artikelHvad så med den der smertebehandling?