COVID-19-smittede patienter i ECMO-behandling 

Virkeligheden overgik forventningerne, da vi i marts begyndte forberedelserne til at modtage COVID-19-smittede patienter på Thoraxanæstesiologisk intensiv afdeling, Rigshospitalet.  

Skrevet af Carsten M. Pedersen, Draabe-Nyt.dk 

Cirka fem procent af COVID-19-smittede bliver kritisk syge, og en mindre andel heraf får svær svigt af hjerte- og lungefunktion med behov for at understøtte respiration og cirkulation i form af extra coroporeal membran oxygenering (ECMO). ECMO-maskinen er en hjerte-lunge-maskine, som helt eller delvis overtager patientens hjerte-lunge-funktion, idet blodet sendes gennem den kunstige lunge, oxygenatoren, som samtidig fjerner kuldioxiden. De 18 COVID-19-smittede patienter, som indtil nu har været indlagt til ECMO-behandling i afdelingen, fordeler sig fra midten i 20’erne til midt i 60’erne.  

FAKTA  

ECMO, Extra Corporal Membrane Oxygenation, er en kompliceret, risikofyldt og meget ressourcekrævende behandling, som anvendes til patienter med akutte og livstruende vejrtrækningsproblemer.   

Trods forberedelserne til at modtage COVID-19-smittede patienter, hvor operations- og anæstesisygeplejersker er blevet opkvalificeret til at indgå i pleje- og behandlingen på intensiv, har det været en uforudsigelig periode, med prioriteringer og løbende her-og-nu opgaveløsning. Brugen og typen af værnemidler er fx blevet justeret i henhold til rekommandationer, men på intet tidspunkt har der manglet dét som anbefales.   

Tanken om at skulle prioritere plejeopgaverne hos den intensive patient i det tilfælde, at der i afdelingen ikke er ressourcer til at opretholde vanligt niveau for pleje og behandling, indgik som en del af forberedelserne. Plejeopgaverne skulle struktureres efter A, B, C, D og E principperne således at samme pleje og behandling skal tilbydes alle patienter i situationer med stort patientindtag. Trods stor belastning, har vi endnu ikke været i situationen, hvor der skulle prioriteres mellem grøn (=normal), gul (=øget belastning) og rød (=stor belastning).  

Under normale tilstande betjenes ECMO apparatet af intensivsygeplejersker og -læger, der årligt certificeres i at betjene dette og yde den særlige pleje og behandling, som patienterne kræver. Med op til 11 COVID-19-smittede patienter på ECMO samtidigt, har kompetencerne været ”smurt tyndt ud” i døgnets 24 timer, hvilket har betydet at sygeplejerskerne i tæt samarbejde med læger og perfusionister, har styre ECMO-maskinen.   

FAKTA  

Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital har tilsammen en kapacitet på 28-30 ECMO’er, som inkluderer ECMO til patienter med hjertestop, efter hjertekirurgi og til hjertesvigtpatienter. Desuden har Rigshospitalet mulighed for ECMO til børn.  

Aalborg Universitetshospital og Odense Universitetshospital er godkendt til behandling af hjertesvigt med VA (veno-arteriel)-ECMO, men ikke til behandling af lungesvigt.  

Buglejring af patienter i ECMO-behandling bliver foretaget hver 12-16 time, for bl.a. at bedre alveolær rekruttering, opnå bedring i V/Q forhold (= ventilation/perfusion), forbedre fordeling af tidalvolumen, mindske hjertets kompression af lungevæv samt sekretdrænage. Da buglejring af en patient i ECMO-behandling er en ny og risikoprocedure, forbundet med stor risiko for seponering, lækage og afklemning af slanger kræver det minimum 5-6 trænede personaler til hver procedure. 

Erfaringerne fra de indlagte patienter, suppleret af nyeste publikationer på området viser, at virussen ikke kun inficerer luftveje og lunger, men også angriber blodkar overalt i kroppen. Det svækker kroppens forsvar og kredsløbet i potentielt set samtlige organer. Overlevelsen af de COVID-19-smittede patienter i ECMO-behandling er på ca. 50 pct. og den mest almindelige dødsårsag er multiorgansvigt, hvor blandt andet hjerte, lunger, lever og nyrer svigter fuldstændig.  

Der er udskrevet patienter efter ECMO-behandling som for de fleste er blevet testet negativ for COVID-19. Prognosen for patientkategorien er usikker og det forventes, at der vil være behov for et længere behandlings -og rehabiliteringsforløb på grund af fysisk, psykisk og kognitivt deficit.  

Forventningerne er, at vi over sommeren og efteråret fortsat vil have et indtag af COVID-19-smittede patienter til ECMO-behandling, sideløbende med de Thoraxkirurgiske patienter.  

FAKTA OM Thorax Intensiv Afsnit på Rigshospitalet

I afdelingen behandles ca. 2500 patienter om året, med sengeplads til 22 patienter. Der er ansat ca 120 sygeplejersker. Det er den største afdeling af denne type i Nordeuropa og vi råder over de bedste specialister inden for hjertekirurgi samt lunge– og spiserørskirurgi.

En stor del af patienterne er indlagt efter hjerte- eller lungeoperationer. Der er både tale om voksen- og børnepatienter helt ned til nyfødte. Der modtages også traumepatienter. ​

Hjertetransplantation tilbydes patienter med svært pumpesvigt i hjertet hvor al anden medicinsk be​handling ikke længere har nogen effekt. I de fleste tilfælde ​er årsagen til hjertepumpesvigt ikke kendt, men hos nogle kan årsagen være virusinfektion eller svær åreforkalkning i hjertet. ​

Indsættelse af et mekaniske hjerte (Heart Mate) som er en pumpe til at hjælpe et svigtende hjerte, når medicinsk behandling ikke er tilstrækkelig, tilbydes og er oftest midlertidig, indtil det er muligt at fremskaffe et egnet donorhjerte til hjertetransplantation. 

Enkelt- eller dobbeltlungetransplantation tilbydes udvalgte patienter i slutstadiet af svær lungesygdom eller lungekarsygdom, og hvor der ikke findes andre behandlingsmuligheder.

​Thorax Intensiv har stor uddannelsesaktivitet. der uddannes ca. 7 sygeplejersker i intensiv sygepleje årligt og afdelingen modtager kursister i praktik under uddannelsen. Desuden er der mulighed for Trainee-forløb, hvor nyuddannede sygeplejersker gives mulighed for på et tidligere tidspunkt i deres karriereforløb at kvalificere sig i den mere tekniske og komplekse sygepleje.