Udlån til Intensiv Afsnit under første bølge af Covid-19, fik Pia tilbage til intensiv.

Under Coronaepidemien har mange sygeplejersker været udlånt eller haft nye arbejdsopgaver. For Pia fra Nordsjællands Hospital, førte det til et skift.

Interview med Pia Steenfeldt-Jensen, af Iben Tousgaard, redaktør Dråbe-Nyt: Som redaktør i Dråbe-Nyt fik jeg mulighed for at interviewe Pia og finder hendes historie inspirerende. Pia er energisk og fortæller gerne om sine erfaringer med at skifte mellem flere afdelinger. Herunder bringes dele af vores samtale.

Pia er intensiv sygeplejerske på Nordsjællands Hospital. Hun blev uddannet i 2009 og specialuddannet i 2012.

Pia Steenfeldt-Jensen er intensiv sygeplejerske på Nordsjællands Hospital. Det lå ellers ikke i kortene, at hun skulle være sygeplejerske. Hun er klassisk sproglig student, uddannet farmaceut i 1995 og arbejdede i mange år for sundhedsstyrelsen. Under et ophold i USA, hvor Pias mand var udstationeret, gik det op for Pia, at der ”manglende noget” og at hun gerne ville være tæt på ”der hvor det gjaldt”. Hun blev derfor sygeplejerske i en alder af 37 år, fik hurtigt smag for det intensive og blev specialuddannet i 2012. Men i 2017 skulle der igen ske noget nyt.

Jeg var kørt lidt træt i de lange patientforløb og de meget syge patienter på Intensiv, og trængte til at se tingene lidt udefra og prøve noget nyt”.

Pia skiftede derfor til dagkirurgisk afsnit, hvor hun nød at møde “raske” patienter og fandt det rigtig spændende og lærerigt, at arbejde et andet sted i organisationen.

Så kom Corona-pandemien og Pia kom til at fungere som bindeled mellem Dagkirurgisk Afsnit og Intensiv Afsnit, i forhold til oplæring og forberedelse af det Dagkirurgiske personale. Hun tog også selv vagter på Intensiv og det viste sig, at være fedt at komme tilbage og en kærkommen mulighed for igen at arbejde med det komplekse, akutte og uforudsigelige. – At få alle kompetencer i spil og mere fagligt ansvar.


Pia meldte sig selv til at gå på intensiv under første bølge af Covid-19 pandemien og der er hun blevet. ”Efter et par år på en anden afdeling, er det som at komme hjem at være tilbage på intensiv!”, siger hun begejstret.

Om at arbejde under Covid-situationen siger Pia at:

 ”Jeg var ligeså skræmt som alle andre, men det intensive, det kunne jeg. Jeg blev nødt til, at skulle bidrage med mine kompetencer og erfaring fra intensiv, selvom jeg var bange for, at jeg ikke kunne huske hvordan respiratoren fungerede”.

Almen intensiv på Nordsjællands Hospital har normalt 12 sengepladser, men under Covid var der eskaleret op. IMA blev inddraget så der var 14 Covid-senge og 8 almene pladser. Efter et par dage på ITA følte Pia sig hjemme igen og fik hurtigt styr på arbejdsopgaverne. Når hun tænker tilbage siger hun: 

”I det store hele gjorde vi det godt. Der var en følelse af samhørighed og sammenhold. Selvom vi var trætte og udbrændte når vi kom hjem til vores familier og var bange for om vi var blevet smittede eller havde taget smitten med hjem, mødte vi alligevel op dagen efter. Det skulle vi jo bare… Vi skulle jo i gang igen”. Jeg har også en kæmpe ros til afdelingen for alt det vi kunne. Samarbejde, skalere op, pumper, mandskab og det hele. Det var helt utroligt hvor meget og hvor hurtigt vi rykkede og gjorde klar – imponerende!”. 

Efter noget tid valgte Pia at skifte til ITA, og der har hun været siden. Hun mener helt sikkert, at hun har lært noget af at være væk fra afdelingen og af Corona-krisen. Græsset er ikke nødvendigvis grønnere andre steder. Tværtimod. Men hun er taknemmelig for at have set noget andet, forstå patientforløbene og arbejdsgangene i en større sammenhæng og for at blive mindet om, at patienterne har et liv og at der derfor er mening med de ofte tunge forløb på intensiv. ”Der er håb for patienterne, det giver mening det vi gør, de har et liv på godt og på ondt”, siger hun.     

Pia har genfundet glæden ved at arbejde på Intensiv. Hun har MAT-funktion og er ofte tilknyttet de studerende. “Det er sjovt og udfordrende at arbejde med de studerende. De har en hel mulighed, hos os, for at lære den grundlæggende sygepleje”, siger hun.

Pia synes også at Intensiv er blevet et bedre sted at være efter Corona-situationen. At folk er blevet mere rummelige og at sammenholdet er blevet bedre. Nogle gange skal der måske en krise til at vi indser, hvor godt vi har det. Og så elsker hun den særlige humor som man ofte finder på intensive afdelinger, men også at man kan tale åbent om tingene, når det bliver svært.

Vi slutter samtalen af med en snak om, at vi ikke håber at Corona-krisen har skræmt nogle fra at arbejde på de intensive afdelinger. Det er så meget andet end mangel på værnemidler og grædende sygeplejersker, som vi så i medierne og ikke i nærheden af de italienske tilstande, som også løb over skærmene under første bølge af Covid-19 pandemien, tilbage i marts 2020.

”Intensiv ER jo et fantastisk sted at være og der er så meget at lære. Der er både grundlæggende og specialiseret sygepleje. Det er også et godt sted for studerende, fordi der er så meget grundlæggende sygepleje. Og vi har måske bedre tid til, at udføre den grundlæggende sygepleje og går helt systematisk til værks. Ofte har vi nogle lange forløb, hvor de studerende kan følge med i patienternes udvikling og lære om flere områder i sygeplejen. Vi er jo generalister i modsætning til de meget specialiserede sygeplejersker, der er på mange afdelinger i dag og det mener jeg de studerende kan drage nytte af ”, afslutter Pia.

Print Friendly, PDF & Email
Annonce
Annonce