Julehilsen fra Redaktionen

Så nærmer vi os afslutningen på 2021. Et år der. hos os på Dråbenyt-redaktionen, heldigvis har budt på flere spændende fysiske arrangementer, hvor det har været muligt at møde vores læsere og ikke mindst forfattere:-)

Vi har gennem året arbejdet for at kunne styrke fagligheden, ved udgivelse og formidling af artikler og fortællinger, fra jeres kliniske praksis. Vi har jo alle skulle finde balancen imellem en fortsat truende Coronaepidemi og et mere åbent samfund, men vi har heldigvis kunnet mærke, at mange af jer igen har haft overskud til at bidrage med materiale til vores elektroniske tidsskrift. Tak for det!

Selvom Coronaepidemien også i 2021 har haft godt fat i os, skal vi glæde os over de ting det alligevel har kunnet lade sig gøre at gennemføre. Det har været endnu et år, hvor der blev stillet store krav om fleksibilitet, ansvar og høj faglighed til sygeplejersker i vores tre specialer og netop nu står vi sammen i endnu en bølge. Vi håber I alle får mulighed for at fejre julen trods travlheden.

Inden vi takker af for i år, minder vi om at vi holder generalforsamling i forbindelse med FSAIO’s forårslandskursus. Hvis du har forslag til ændringer i vores vedtægter, skal de være redaktionen i hænde senest 2 måneder før Generalforsamlingen – altså 22/1-22. Dagsorden vil være at finde på vores hjemmeside i midten af februar.

Husk at der fortsat er plads til flere i vores redaktion. Skriv endelig til os, hvis du kunne have interesse – du behøver ikke have den store redaktionelle erfaring, for vi har også brug for nogen som eksempelvis brænder for at arbejde og styrke SoMe, har økonomisk flair eller andre egenskaber de har lyst til at udfolde/udforske. Vi har det rigtig godt i redaktionen. Det er sjovt og udfordrende, med plads til at udvikle os sammen.

Tak til alle jer der er med til at gøre vores arbejde meningsfuldt – særligt jer der bidrager, men også jer der læser og deler vores artikler. Vi ønsker jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Vi håber fortsat på at kunne mødes i det nye år. Både nationalt til symposier, lokalt på jeres sygehuse, på FSAIO’s forårslandskursus 22-23/3-22, men også internationalt hvor vi ved, at flere ønsker at deltage og endda bidrage med posters eller oplæg – vi ønsker at alle deler faglig viden i videst muligt omfang.

Glædelig Jul fra os i redaktionen!

Annonce
Tidligere artikelAnæstesisymposium på Rigshospitalet
Næste artikelCall for abstracts til NOKIAS