Ny National Vejledning i Analgesi & Sedation til Akutte Procedurer hos Børn

Denne nationale vejledning er udarbejdet for at forebygge og behandle smerter og angst i forbindelse med medicinske procedurer på børn. Det er per definition en stor opgave: Med hensyn til procedurer spænder den vidt fra ganske kortvarige stikprocedurer, f.eks. vaccination i almen praksis eller blodprøvetagning på hospital til primær behandling af større sår og frakturer i skadestuer. Vejledningen indeholder ikke bare farmakologiske, men også en lang række lavteknologiske og psykologiske (nonfarmakologiske) redskaber, der kan medvirke til at nedbringe angst/smerte ved procedurer. Disse redskaber bør prioriteres højt, alle steder i sundhedsvæsenet.

Artiklen er skrevet af Anæstesisygeplejerske ved Børnesmerteenheden på Rigshospitalet, Susanne Molin Friis.

Du er anæstesisygeplejerske og kaldes til den lokale børneafdeling, hvor man har brug for hjælp til anlæggelse af PVK på Amanda 4 år, som skal have iv-antibiotika for pyelonefritis.  Du er ny på hospitalet og kigger derfor i procedurekortet ”Blodprøver og PVK (ved stabil klinisk tilstand)”. Du går på afdelingen og skaber kontakt til Amanda og hendes forældre, som fortæller at Amanda normalt er tillidsfuld og samarbejdsvillig, men ikke har sovet, har feber og smerter. Derudover er hun netop blevet stukket til blodprøver, desværre uden PVK’et blev lagt og hun oplevede at det gjorde meget ondt.  Du fortæller, at det er meget vigtigt for dig, at I får lagt PVK’et med mindst mulig smerte og angst for Amanda og beder forældrene fortælle om deres erfaring i forhold til hvordan Amanda bedst kan hjælpes, når noget er svært.  Sammen aftaler I, hvor der skal sættes tryllecreme på – du henter Ametop og dækker med husholdningsfilm, da Amanda ikke kan lide at få plaster taget af. Far fortæller, at Amanda elsker at spille ”Hokus Pokus Alfons Åberg”, en App han har på sin telefon. Amanda skal sidde hos mor, som støtter Amandas arm og far holder telefonen med Hokus Polus Alfons Åberg. Endelig aftaler I, at du tager lattergas med, der kan anvendes, hvis Amanda ikke kan samarbejde. Du giver en maske til Amanda og lader hende vælge bolsjeduft til masken og aftaler at de skal lege med masken, mens de venter på at Ametop virker.

Baggrund for vejledningen 

Børn bliver som patienter i sundhedsvæsenet meget ofte udsat for procedurer, som er både smertefulde og angst provokerende (1-5) og som kan give skadelige følger, på både kort og langt sigt (6-15). Børn på hospitaler bliver ofte underbehandlet for så vidt angår smerter og børn nævner proceduresmerter som det mest smertefulde (1-5). I mangel af relevante tiltag foregår der desværre stadig ufrivillig fastholdelse af børn, hvilket i sig selv har skadelige følger (16).  

Blandt årsager til denne underbehandling nævnes barrierer som følge af arbejdskultur, tids-/workflow pres og i særdeleshed mangel på viden og redskaber. Der har i mange år især været fokus på beskrivelse af farmakologiske redskaber, om end der i dag er evidens for effekten af non-farmakologiske, især psykologiske redskaber, i behandlingen af den procedurerelaterede angst og smerte.  

Ambitionen med denne første nationale vejledning på området er at give kvalificeret personale, som arbejder med børn (0-18 år) i almen praksis, på skadestuer og på hospitalsafdelinger viden, færdigheder og i sidste ende også en holdning der sikrer, at barnets procedurerelaterede smerte og angst bliver behandlet kompetent. 

Hvem har lavet den? 

Denne kliniske vejledning er udviklet af sundhedsfaglige eksperter fra flere specialer og landsdele i Danmark. Den er godkendt af de specialespecifikke selskaber: Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin, Dansk Selskab for Akut Medicin, Dansk Selskab for Ortopædkirurgi, Faglige Selskab for sygeplejersker der arbejder med Børn og Unge, Fagligt Selskab for Anæstesi-, Intensiv- og Opvågningssygepleje samt Fagligt Selskab for Akutsygepleje.  

FAKTABOKS
Referencegruppe: Mona Tarpgaard, Ann-Britt Kirkedal, Tim Kristensen, Michael Fabricius Langergaard, Alexandra Vejlby, Nicola Groes Clausen, Asta Aliuskeviciene, Peter Ahlburg, Gosia Nielsen og Anders Brøns Møllekær

Skrivegruppe: Jesper Langager Søe, Ann-Britt Langager Søe, Lasse Høgh Andersen, Anders Vestergård Krusenstjerne-Hafstrøm, Susanne Molin Friis, Anja Sichmann og Søren Walther-Larsen 

Hvordan bruges vejledningen?  

Vejledningen starter med en række operationelle procedurekort, der skematisk gennemgår udvalgte hyppige procedurer og giver forslag til egnede lindrende tiltag. Kortene kan tilrettes lokale forhold, som fx. erfaringer/kompetencer. Derudover er der også en skabelon til at oprette procedurekort, til procedurer der ikke er beskrevet i vejledningen.  

Herefter følger en mere grundig gennemgang af de forskellige principper. Inden procedurer på børn foreslår vejledningen en helt kort basal vurdering i forhold til patient, procedure og kontekst. En grundigere vurdering bør foregå, inden avanceret farmakologisk intervention – hvis der fx. er tale om stærkt smertevoldende, komplicerede eller større procedurer som kun kan varetages på hospital eller præhospital ved  brug af potente farmaka og dermed også monitorering og tilstedeværelse af specialuddannet personale samt udstyr til behandling af potentielle komplikationer.  

Grundlæggende anvendes til alle børn, non-farmakologiske redskaber og efter behov tillægges basale og avancerede farmakologiske redskaber. Avanceret analgetika og generel anæstesi kan selvfølgelig være indiceret som første valg. Smerte og angst er tæt forbundne oplevelser, men vejledningen tilstræber administration af analgetika til overvejende smertefulde procedurer og anxiolytika til overvejende angstprovokerende procedurer.  

Vejledningen beskriver tilgangen til barn og familie i kapitlet om non-farmakologiske redskaber, inklusiv psykologiske redskaber, som alle i kontakt med børn under procedurer bør kunne mestre. Den gennemgår farmakologiske redskaber, som kan være indicerede inklusive administrationsformer og rammer (monitorering og personalekompetencer) for effektiv og sikker medicinadministration. Sidste kapitel i vejledningen omhandler det svære spring mellem teori og praksis og giver et eksempel på implementering i organisationen. Bagest findes bilag med relevante doser, aldersrelevante non-farmakologiske interventioner, sedationsstrategier ved manglende faste og sedationsdybder, som kan bruges selvstændigt som opslag og endelig et bilag om ”den vanskelige procedure” – når alt ikke går som vi håber på, herunder forslag til algoritmer, som forhåbentlig forhindrer brug af ufrivillig fastholdelse af børn i forbindelse med medicinske procedurer. 

Hovedbudskaber for håndtering af procedurerelaterede smerter og angst hos børn:
  • Ufrivillig fastholdelse af børn skal undgås
  • Individualiser tilgangen til barnet
  • Inddrag barn og forældre i planen for proceduren – du får nyttige oplysninger
  • Brug altid non-farmakologiske tiltag
  • Børn vil ofte være angste for procedurer, skab tillid og tryghed
  • Lokalbedøv hud før stik – hudanalgesi til PVK og LAT-gel til suturering
  • God smertebehandling af børn tager tid. Det er vilkår – ikke et problem
  • Vær forberedt på at kunne håndtere sedation og komplikationer minimum et niveau dybere end planlagt
  • Lav time-out hvis det ikke går som planlagt og tænk plan B, evt. plan C – alle personalegrupper skal optræde som patientens advokat
  • Alle børn behandles med respekt og empati – læg den autoritative tilgang på hylden
Link til Nationalvejledning i analgesi & sedation til akutte procedurer hos børn
via mobiltelefon.
Referencer:
  1. Walther-Larsen S, Pedersen MT, Friis SM, Aagaard GB, Romsing J, Jeppesen EM, et al. Pain prevalence in hospitalized children: a prospective cross-sectional survey in four Danish university hospitals. Acta Anaesthesiol Scand. 2017;61(3):328-37. 
  2. Friedrichsdorf SJ, Postier A, Eull D, Weidner C, Foster L, Gilbert M, et al. Pain Outcomes in a US Children’s Hospital: A Prospective Cross-Sectional Survey. Hosp Pediatr. 2015;5(1):18-26. 
  3. Kozlowski LJ, Kost-Byerly S, Colantuoni E, Thompson CB, Vasquenza KJ, Rothman SK, et al. Pain prevalence, intensity, assessment and management in a hospitalized pediatric population. Pain Manag Nurs. 2014;15(1):22-35. 
  4. Stevens BJ, Harrison D, Rashotte J, Yamada J, Abbott LK, Coburn G, et al. Pain assessment and intensity in hospitalized children in Canada. J Pain. 2012;13(9):857-65. 
  5. Taylor EM, Boyer K, Campbell FA. Pain in hospitalized children: a prospective cross-sectional survey of pain prevalence, intensity, assessment and management in a Canadian pediatric teaching hospital. Pain Res Manag. 2008;13(1):25-32. 
  6. Wintgens A, Boileau B, Robaey P. Posttraumatic stress symptoms and medical procedures in children. Can J Psychiatry. 1997;42(6):611-6. 
  7. Taddio A, Shah V, Gilbert-MacLeod C, Katz J. Conditioning and hyperalgesia in newborns exposed to repeated heel lances. JAMA. 2002;288(7):857-61. 
  8. Weisman SJ, Bernstein B, Schechter NL. Consequences of inadequate analgesia during painful procedures in children. Archives of pediatrics & adolescent medicine. 1998;152(2):147-9. 
  9. Bienvenu OJ, Eaton WW. The epidemiology of blood-injection-injury phobia. Psychol Med. 1998;28(5):1129-36. 
  10. Akbarzadeh G, H D, M J, L C, S R, M H, et al. The relationship of parental pain catastrophizing with parents reports of children’s anxiety, depression, and headache severity. Iran J Child Neurol Journal Translated Name Iranian Journal of Child Neurology. 2018;12(1):55-66. 
  11. Brodzinski H, Iyer S. Behavior changes after minor emergency procedures. Pediatr Emerg Care. 2013;29(10):1098-101. 
  12. Power NM, Howard RF, Wade AM, Franck LS. Pain and behaviour changes in children following surgery. Arch Dis Child. 2012;97(10):879-84. 
  13. Beaton L, Freeman R, Humphris G. Why are people afraid of the dentist? Observations and explanations. Med Princ Pract. 2014;23(4):295-301. 
  14. Taddio A, Ipp M, Thivakaran S, Jamal A, Parikh C, Smart S, et al. Survey of the prevalence of immunization non-compliance due to needle fears in children and adults. Vaccine. 2012;30(32):4807-12. 
  15. McMurtry CM, Pillai Riddell R, Taddio A, Racine N, Asmundson GJ, Noel M, et al. Far From “Just a Poke”: Common Painful Needle Procedures and the Development of Needle Fear. Clin J Pain. 2015;31(10 Suppl):S3-11. 
  16. Bray L, Snodin J, Carter B. Holding and restraining children for clinical procedures within an acute care setting: an ethical consideration of the evidence. Nurs Inq. 2015;22(2):157-67.
Indlæg redigeret af Ansvarshavende Redaktør
Louise Linding
Print Friendly, PDF & Email
Annonce
Annonce