Et forskningsprojekt på tværs af kloden

Denne artikel beskriver, hvordan et Australsk-Dansk forskningsprojekt er blevet etableret, for at udvikle en sygeplejefaglig retningslinje for non-farmakologiske tiltag for at forebygge, håndtere og minimere agitation hos intensive patienter.  

Da forskningsprojektet fortsat er i gang, vil denne artikel blive fulgt op af flere artikler efterhånden som delresultaterne bliver præsenteret.  Artiklen er baseret på online interview med Anne Mette Adams, som er ledende forsker og Ph.d. stipendiat på Flinders Universitet, Adelaide. 

Fra Vejle til Adelaide – via Tromsø 

Anne Mette Adams er underviser og Ph.d. stipendiat på Flinders University i Adelaide, Australia.

Anne Mette Adams er uddannet sygeplejerske fra Vejle Sygeplejeskole i 2003 og efter nogle år på Kolding Sygehus tog hun til Norge, hvor hun arbejdede på Intensiv afdeling i Tromsø. Opholdet her gav hende lyst til at tage den intensive specialuddannelse, og hun valgte at gøre dette på Flinders University, Adelaide i Australien.

Anne Mette har som intensivsygeplejerske arbejdet flere steder i Australien bl.a. i Alice Springs og Darwin, men har også været tilbage for at arbejde i Norge, inden hun igen vendte retur til Adelaide i 2016, til en fuldtidsstilling som lektor ved Flinders University. 

”Igennem de år hvor jeg arbejdede på forskellige intensive afdelinger, oplevede jeg ofte agiterede patienter. Jeg oplevede, at der var store variationer i plejen – ikke blot mellem landene og sygehusene, men også mellem de enkelte sygeplejersker. De agiterede patienter krævede en del af sygeplejerskerne, både fysisk og psykisk, og til trods for det, oplevede jeg, at det ofte var de uerfarne sygeplejersker som manglede både viden og ressourcer, der passede dem. Dette skyldes at ikke-sederede patienter, som ofte var dem der kunne være agiterede, sjældent var tilkoblet avanceret udstyr som f.eks. ECMO og derfor ikke krævede de mest erfarne sygeplejersker”

Et Ph.d. forskningsprojekt 

”Der er flere undersøgelser der viser at agitation forlænger indlæggelsestiden på hospitaler, at der er en øget andel af UTH’er og en højere mortalitet. På trods heraf, er der ikke nogen evidens for ”best care” til denne patientgruppe og derfor besluttede jeg at mit Ph.d. projekt skulle handle om agiterede patienter”. 

Flinders University er grundlagt i 1966 i Adelaide, og opkaldt efter den britiske søfarer og kartograf, der var den første der fik kortlagt hele Australien i 1801.
I 1975 blev The School of Nursing and Midwifery oprettet. Skolen var den første uddannelsesinstitution i Sydaustralien der tilbød en 3-årig uddannelse af sygeplejersker – forløberen for den nuværende bacheloruddannelse.

En fuldtids Ph.d. tager 3-4 år i Australien og der skal ikke betales for at gå på universitet, som det ellers er vanligt for universitetsuddannelser. Man får ikke løn under uddannelsen, men kan søge om uddannelsesstøtte fra den Australske regering til at dække basale leveomkostninger, men der er dog stor rift om disse “scholarships”. Til selve projektet søges der fra organisationer, og Anne Mette fik støtte fra det australske ACCCN (Australien College of Critical Care Nurses) som svarer til FSAIO i Danmark. Da der er stor fokus på international forskning i Australien, har det ikke været en hindring af det var et dansk-australsk projekt.

”Jeg påbegyndte min Ph.d. i 2020 med at søge støtte og vælge medforskere og vejledere. Mit ønske om at udføre international forskning skyldes mine danske rødder samt et eksisterende samarbejde mellem Aalborg Universitet og forskere fra Flinders University gennem ILC (International Learning Collaborativ). Dette samarbejde resulterede i oprettelsen af “Flinders University – Aalborg University Erik Elgaard Sørensen Ph.d. Scholars”. ILC er en international forskernetværksgruppe, hvor formålet er at styrke Fundamentals of Care. De australske medforskere og vejledere valgte jeg også fra denne netværksgruppe” fortæller Anne Mette Adams.

Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje ved Aalborg Universitetshospital er en selvstændig enhed, som bedriver forskning på tværs af klinikker og med afsæt i klinisk praksisnære problemstillinger. Forskningsenheden har et universitært samarbejde på sundhedsområdet mellem Region Nordjylland og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet.

Ph.d. projektet skulle omhandle agiterede patienter på intensiv – og for at præcisere emnet, blev der gennemført et systematisk litteraturreview, for at identificere sygeplejerskers erfaringer med pleje af agiterede patienter. Artiklen blev offentliggjort i oktober 2020 (Link: https://www.australiancriticalcare.com/article/S1036-7314(21)00089-8/fulltext

Et af fundene fra det systematiske review var, at sygeplejerskerne har behov for nogle guidelines og praktisk støtte, som de kan gøre brug af i plejen. På den baggrund blev Anne Mette Adams’ Ph.d. projekt præciseret til at udvikle en retningslinje til at forebygge, minimere og håndtere agitation hos intensive patienter.  

Advisory group og Delphi projekt

Forskergruppen med Anne Mette Adams som leder, valgte at nedsætte en rådgivende gruppe, advisory group (marts 2021), med deltagelse af forskellige sundhedspersoner, pårørende og patienter som alle skulle være med til at afgøre indholdet af retningslinjen. Efterfølgende blev der rekvireret til Delphi projektet som startede i februar 2022. 

Deltagerne blev rekvireret via patientforeninger, forskere, netværk samt fora for tidligere intensive patienter og de fik spørgeskema og tilbud om at komme med i online netværksmøder.

En rådgivende gruppe, bestående af tidligere patienter og pårørende, der har oplevet indlæggelse på en intensiv afdeling, samt klinikere og forskere med ekspertise indenfor pleje og behandling af patienter med agiteret adfærd, havde til formål at hjælpe forskerne med at bestemme indholdet af retningslinjen. F.eks. hvilke problemer retningslinjen skal og ikke skal dække samt hvem retningslinjen er beregnet til. (Læs mere: Agitationicu | Advisory Group | guideline development | nursing)

”På trods af Covid fik vi det ønskede antal deltagere uden forsinkelser” fortsætter Anne Mette. ” Vi sendte elektroniske spørgeskemaer ud i det meste vanskelige tidspunkt i sundhedsvæsenet. Mange klinikere var sendt hjem og havde børn i hjemmeskole, hvilket ikke var optimalt. Mange patient/pårørende foreninger havde ikke haft møder i lang tid, og kunne derfor være svære at få kontakt til. Men på trods heraf fik vi i alt 114 deltagere i Delphi projektet – 40 fra Danmark og 74 fra Australien” 

”Udover spørgeskemaer havde vi, som nævnt, også online workshop, både på dansk og engelsk. Og det var skønt at se det store engagement, der blev lagt i det fra deltagernes side og mange brugte også workshops’ene til erfaringsudveksling og network. -Og måske har Covid lært os at online møder også kan noget” siger Anne Mette Adams. 

Lærerige udfordringer 

På spørgsmålet om det har været en udfordring at alt materiale er på to sprog, nikker Anne Mette Adams og siger: 

“Vi ønskede, at studiet skulle være inkluderende og derfor tilbød vi alt materiale på både dansk og engelsk. Vi blev nødt til at sikre os at spørgsmålene på spørgeskemaerne havde samme mening på de to sprog. Spørgeskemaerne blev først testet gennem kognitive interviews, så pilottestet, så oversat fra engelsk til dansk af to dansktalende personer, herefter oversat til engelsk af en engelsktalende person og så selvfølgelig testet i Danmark igen. Så vi har brugt meget tid på at drøfte ord og betydninger, og jeg er sikker på at det også har givet nogle vinkler, som vi måske ikke havde drøftet, hvis alt var kommunikeret på engelsk”. 

Anne Mette Adams fortæller videre at de australske etiske regler for forskning er meget strammere end de danske regler. F.eks. skal der være tilladelse til brug af spørgeskemaer og der skal udfyldes mange dokumenter for at få tilladelsen.  

Videre plan 

Delphi 2 er sendt ud, så derfor er der lige nu ro på selve forskningsprojektet. Men dermed har Anne Mette Adams ikke helt ferie. ”Jeg er lige nu ved at lægge sidste hånd på en artikel om non-farmakologiske tiltag som forventes publiceret i løbet af få dage. Endvidere er jeg i gang med en ny artikel som handler om, hvordan man kan involvere en bred gruppe af rådgivere når man udvikler en klinisk retningslinje”.

Delphi 3 bliver udsendt omkring sommerferien og selve forskningsprojektet forventes færdig ultimo 2022. Hvornår retningslinjen er klar er for tidligt at sige, slutter Anne Mette.  

  

HVAD ER ET DELPHI-STUDIE?
Et delphi-studie går ud på at samle og systematisere viden fra eksperter fra forskellige discipliner og arbejdsområder. Delphi-studier består generelt af flere spørgerunder, hvor deltagerne løbende får information om det samlede billede i den foregående runde.

Dette delphi-studie består af 3 spørgerunder. I den første runde er der fokus på at inviterede ‘eksperter’ identificerer en række aspekter ved emnet, der er hensigtsmæssige for projektets formål. I dette studie er deltagerne personligt inviteret til at deltage. Alle besvarelser vil være anonyme deltagerne imellem. Fra og med den anden spørgerunde vil de (foreløbige) resultater blive meldt tilbage til alle deltagere. Som deltager har man således mulighed for at reflektere over, korrigere, eller validere sine egne holdninger og forståelser i lyset af den ’generelle holdning’. (https://www.ind.ku.dk) 

Agitation
 Agitation er ikke defineret på samme måde som f.eks. KOL, på trods af agitation hos patienter indlagt på intensive afdelinger ses ofte, og er forbundet med alvorlige konsekvenser for patienten. Det er både komplekst og udfordrende at passe patienter med agiteret adfærd på en intensivafdeling. Medicinering er ofte nødvendig når underliggende årsager til agiteret adfærd skal behandles, og afgørende for at bevare patientsikkerheden. Medicin har ofte negative bivirkninger, hvorfor sygeplejersker opfordres til at overveje strategier, der ikke involverer medicin, de såkaldte non-farmakologiske handlinger. Effekten af non-farmakologiske tiltag er uklare. Det vides ikke hvilke handlinger der er effektive, og hvornår sygeplejersker skal bruge dem. Derfor er målet med den kliniske retningslinje at kunne hjælpe sygeplejersker til at træffe kliniske beslutninger ud fra evidensbaseret viden og dermed optimere patientplejen

 

Artiklen er skrevet af Faglig Redaktør Gitte Høj.

 

 

 

Print Friendly, PDF & Email
Annonce
Annonce