Nu-DESC DK eller CAM-ICU?

Skrevet af Mette Aaby Smith, Hanne Irene Jensen, Anne Craveiro Brøchner, Lisa Seest Nielsen og Trine Haberlandt, Kolding Sygehus

Baggrund

Delirium er en af de hyppigste komplikationer hos patienter indlagt på intensivafdelinger med en rapporteret prævalens på op til 80 % (1). Delirium er associeret med en højere morbiditet og mortalitet (2), hvorfor det er vigtigt at diagnosticere patienterne og påbegynde relevant behandling hurtigst muligt. 

På Kolding Intensiv Afdeling bruger vi ”The Confusing Assessment Method of the Intensiv Care Unit” (CAM-ICU) til at identificere delirium hos patienterne, men synes ikke dette scoringsværktøj er sufficient. Vi oplever, at nogen patienter hurtigt lærer CAM-ICU udenad eller ”mander sig op” i det korte tidsrum, testen udføres. Andre patienter har svært ved at udføre testen på grund af dårlig hørelse eller manglende koncentration, men virker ellers på ingen måde delirøse.   

RASS
RASS

I 2005 udviklede Gaudreau et al ”the Nursing Delirium Screening Scale (Nu-DESC) som en screeningsmetode for sygeplejersker. I et valideringsstudie viste Nu-DESC høj validitet (3). I 2017 blev Nu-DESC oversat til dansk og kom til at hedde Nu-DESC DK (2)For at NU-DESC DK kan tages i brug på de danske intensivafdelinger, mangler den fortsat at blive valideret i forhold til CAM-ICU.  

Nu-DESC DK

Formålet 

Formålet med dette studie var at sammenligne CAM-ICU med Nu-DESC DK til vurdering af delirium.  

Metode

Intensivpatienter, som opfyldte kriterierne for CAM-ICU, blev scoret af 2-3 sygeplejersker i samme tidsperiode sidst på dagvagten og i slutningen af aftenvagten. Sygeplejersken, som var ansvarlig for patienten, scorede patienten ved brug af Nu-DESC, og en sygeplejerske, som ikke havde kendskab til patienten, scorede ved brug af CAM-ICU. Hvis to sygeplejersker havde passet patienten, scorede de begge med Nu-DESC. Resultaterne blev først diskuteret efter, at registreringerne var lavet. Indsamlingen af data for hver patient fandt sted to på hinanden følgende dage. 

Resultat

I alt blev 24 patienter inkluderet, og data fra i alt 54 sammenligninger af CAM-ICU og Nu-DESC DK blev indsamletStørstedelen af de inkluderede patienter scorede negativt for delirium på både CAM-ICU og Nu-DESC DK. For patienter med delirium var der ikke fuld overensstemmelse mellem CAM-ICU og NU-DESC DK. De parallelle scoringer med NU-DESC DK viste, at kun i godt halvdelen af scoringerne var der fuld overensstemmelse mellem alle 5 Nu-DESC DK scorer. 

Konklusion

Denne undersøgelse sammenlignede CAM-ICU og NU-DESC DK og fandt de to metoder sammenlignelige. Sammenligningerne var hovedsagligt baseret på ikke delirøse patienter, og derfor kræver det videre undersøgelser, for at finde ud af, hvilket scoringssystem der fungerer bedst på en intensivafdeling. 

Undersøgelsen påviste også en betydelig variation i de Nu-DESC scoringsresultater, intensivsygeplejerskerne nåede frem til. 

En fremtidig validering af Nu-DESC DK som screeningsværktøj kræver derfor sammenligning mellem delirøse patienter og øget træning af intensivsygeplejerskerne i en ensartet brug af metoderne. 

Kontakt Trine Nørskov Haberlandt, trine.haberlandt@rsyd.dk

Referencer

  1. Ely EW et al.: Evaluation of delirium in critically ill patients: Validation of the Confusion Assessment Method for the Intensive Care Uni (CAM-ICU)Crit Care Med 2001; 29:1370-1379 
  2. Hägi-Pedersen D, et al: Nu-DESC DK: the Danish version of the nursing delirium screening scale (nu-DESC), BMC Nursing, 2017; 16:75 
  3. Gaudreau  JD et al: Fast, systematic, and continuous delirium assessment in hospitalized patients: the nursing delirium screening scale, J Pain Symptom Manag., 2005;29(4):368-375 
Print Friendly, PDF & Email