Skrevet af: Birte Baktoft
I april 2020 udsendte samtlige EfCCNa Fellows en ”note”, et anerkendelsesdokument eller en hyldest om man vil, til alle intensive sygeplejersker i verden, for deres utrættelige og enestående indsats i forbindelse med pandemien COVID-19 (se Noten og den danske oversættelse, nederst i artiklen)
Inden jeg beskriver overvejelserne bag dette dokument, vil jeg beskrive, hvad EfCCNa er, for dem, der ikke kender sammenslutningen.
Hvad er EfCCNa?
European federation of Critical Care Nursing associations (EfCCNa) blev stiftet 1999 af en flok engagerede intensive sygeplejersker. Danmark og dermed FSAIO var medstifter. I dag er 31 lande og mere end 25.000 intensive sygeplejersker repræsenteret.
Se mere om EfCCNa, kongresser, forskningsartikler, udvekslingsprogrammer mm. her:
Hvilken rolle har EfCCNa?
Lige som andre faglige sammenslutninger er EfCCNa upolitisk og primært et rådgivende og støttende organ. Diverse ”position statements” udarbejdet af EfCCNa er ganske vist udarbejdet af specialister på hvert deres område (uddannelse, forskning, normeringer mm.), men er og bliver noget man kan gøre, med mindre nationale organisationer med beslutningskompetencer og/eller regeringer ophøjer dem til noget man skal gøre.
I forbindelse med, at Bronagh Blackwood, præsident for EfCCNa godkendte EfCCNa Fellows COVID-19 note, fik alle EfCCNa medlemslande denne meddelelse:
”Additionally, I am working with the joint Presidents in developing questions to be raised by MEPs at the European Commission regarding engagement of nursing federations/societies in political decision-making in COVID-19 (to address preparedness, protocols, training, resources) and to ask what the Commission is doing to prevent psychological trauma of frontline nurses caring for COVID-19 patients & their families”
Det ville være fantastisk, hvis alle europæiske, intensive organisationer havde indflydelse på, hvordan man håndterer sådanne udfordringer.
Hvad laver EfCCNa?
EfCCNa har blandt andet fokus på forskning, uddannelse, klinisk praksis, udvekslingsprogrammer, publikationer og kongresser.
Hvad angår forskning indenfor intensivsygepleje, kan man få hjælp af EfCCNa. På hjemmesiden kan man også se, hvilke forskningsartikler, der allerede er lavet i EfCCNa regi. FSAIO’s repræsentant i EfCCNa kan til enhver tid foreslå et emne til europæisk forskning. Dette vil blive taget op i forskningsgruppen og drøftet. Alternativt kan man bede om hjælp til et eget forskningsprojekt, f.eks. ved at uddele et spørgeskema til delegerede på en af EfCCNa’s kongresser.
EfCCNa kongresserne er ligeledes blevet et anerkendt sted at få sine projekter præsenteret, enten mundtligt eller som posterpræsentation. Danske sygeplejersker har flere gange vundet priser for bedste poster ved kongresserne. Man skal ikke underkende det faktum, at socialt samvær og erfaringsudveksling med kollegaer fra andre lande er en stor inspirationskilde på kongresserne. I forbindelse med kongresserne bliver der ofte arrangeret hospitalsbesøg.
Udvekslingsprogrammerne bliver til efter forespørgsel til EfCCNas repræsentant, i det land man gerne vil i udveksling i. Mange har et ønske om et bestemt hospital eller intensiv afdeling, hvor man gerne vil søge ny viden.
Uddannelsen til intensivsygeplejerske i Europa spænder fra det ikke-eksisterende til en Ph.d. Etablering af intensivuddannelser er ressourcekrævende, og det gør, at nogle lande ikke har mulighed at tilbyde deres sygeplejersker en specialuddannelse. EfCCNas uddannelsesråd har fokus på vejledning til lande, der har brug for hjælp. Lande med allerede etablerede uddannelser kan få inspiration til forbedringer.
Der forefindes flere ”position statements” over klinisk praksis, som EfCCNa har udarbejdet gennem årene. Udveksling af erfaringer er altid godt, men kan være svært at overføre – og skal altid tilpasses lokale forhold.
Ikke desto mindre har italienske sygeplejersker delt deres viden, oplevelser og erfaringer i et forsøg på at hjælpe kollegaer fra resten af verden med at gennemleve denne COVID-19 pandemi. Det har været hjerteskærende at se indslag i TV fra først kinesiske og siden italienske intensive afdelinger, hvor plejepersonalet har været på sammenbruddets rand pga. arbejdspresset. Efterhånden som pandemien spredte sig, er det blevet mere og mere kendt, hvilket umenneskeligt pres intensive sygeplejersker gennemlever både fagligt (en ukendt lidelse), personligt (risikoen for at blive smittet) og socialt (sammenhæng mellem arbejde og familieliv).
Dette vil EfCCNa Fellows gerne anerkende.
Hvad er en EfCCNa Fellow?
EfCCNa har siden 2008 udpeget EfCCNa Honory Fellows (æresmedlemmer). En anerkendelse, man opnår på baggrund af ting, man har udrettet for EfCCNa. Med sådan en anerkendelse følger glæde og stolthed over, at det man har været med til at skabe, har båret frugt. Alle EfCCNa Fellows har på et eller andet tidspunkt i deres aktive intensive liv stået i situationer med voldsomme pres. Men ingen af os har oplevet tilnærmelsesvis det, som intensive sygeplejersker i de hårdest ramte områder nu står i.
Den 31. marts i år udsendte EffCNa et takkebrev til alle sine medlemsorganisationer, heriblandt FSAIO. Takkebrevet var henvendt til samtlige intensiv- og andre sygeplejersker, som tog del i plejen af Covid19-patienter. I håb om at få budskabet videst muligt ud, er teksten oversat, og kan læses her:
Tak til alle intensiv sygeplejersker, som har arbejdet med COVID-19
På vegne af Paul Fulbroook, Wouter de Graaf, Jos Latour, Birte Baktoft, Heike Strunk, John Albarran, Elio Drigo, Daniel Benlahoués, Lerma Hernandez, Rosa Torsteinsdottir, Evanthia Georgiou, Eva Barkestad, Bronagh Blackwood og Irene Harth.
Vi, EfCCNa, som består af tidligere og nuværende intensiv sygeplejerske ledere i den Europæiske Gruppe, ønsker at udtrykke vores største sympati, taknemmelighed, påskønnelse og respekt til vores intensive sygeplejerske kolleger og alt andet sundhedsfagligt personale for deres enorme indsats, deres dedikation og empati i disse svære tider.
Vi ser, at sygeplejerskerne og andet sundhedsfagligt personale, nu står ”face to face” med udfordringen omkring COVID-19 pandemien, som forårsager sygdom og død over hele verden.
Denne pandemi giver usædvanlig store arbejdsbelastninger og udfordringer for sundhedspersonalet, og specielt for de, som arbejder på intensiv og de andre specielle COVID-afdelinger.
Vi vil derfor hylde alle vores helte – intensiv sygeplejerskerne – over hele verden, som fortsætter med at gøre en kæmpe indsats, engagere og hellige sig uge efter uge 24 timer i døgnet for at redde patienters liv.
Jeres konstante arbejde bliver ved med at forbløffe og inspirere os og hele samfundet i øvrigt.
Gennem samarbejde
opnår vi mere
Pas på jer!
Efterskrift v/Birte Baktoft
Titlen på dette indlæg er inspireret af en artikel i Sygeplejersken nr. 6, der udkom den 18. maj 2020. Her siger danske sygeplejersker: vi fortjener mere end et skulderklap, og fortjener en økonomisk godtgørelse for fleksibilitet og kæmpeansvar.
Fleksibilitet og ansvar vil altid være en del af det, at være sygeplejerske. Et skulderklap er en anerkendelse af, at man håndterer denne fleksibilitet og dette ansvar.
