Vi oplever alle situationer med læring i praksis. COVID har resulteret i oplæring af meget nyt personale, særligt på intensivt afsnit. Vigtigheden af læring er især tydelig i situationer, hvor der er stor udskiftningen i personalegruppen. Inspireret af et ophold på Intensivt afsnit på Dronning Ingrids Hospital (juni ’21), blev jeg nysgerrig på, hvordan vi kan hjælpe hinanden til at lære bedre. Det sås klart, at en del læring sker gennem feedback fra kollegaer. Det kræver øvelse at blive bedre til at understøtte læring gennem feedback.
Ved opsøgende arbejde, fik jeg tilbudt at blive gæsteforelæser på det Grønlandske Universitet, Institut for Sygepleje (4 uger i okt. ’21). En stor tak til Anna Kleist, som gav mig den mulighed, til ledere fra hhv. Holbæk Sygehus og Syddansk Universitet, samt min familie.
Afsted med primært klinisk erfaring i undervisning til intensivsygeplejersker, skulle jeg nu undervise sygeplejestuderende. Tanker som ”Hvem er de – hvad er niveauet og kan jeg det?” ramte mig med en vis uforudsigelighed. Præcis som det autentiske Grønland af rå fjelde, is sprosser i fjorden og dansende lys på nattehimlen. Magisk, men uforståeligt, ligesom det grønlandske sprog er for en dansker. Øvelsen var, at undervise sygeplejestuderende, så jeg fik indblik i, hvordan jeg kunne blive bedre til at understøtte læring og feedback blandt kollegaer. Her beskriver jeg nogle af mine erfaringer.
Hverdagsliv
Konteksten i Grønland er naturen, familie og fællesskab. Det er central for menneskers hverdagsliv, hvilket bliver fokus for restituering og rehabiliteringsmuligheder. Naturen anses også som proviant, fx fiskeri og jagt. Sne er en del af naturen. Mange savnede sneen, lyset og det æstetiske, det bragte med sig. Den faldt, da jeg rejste. Fællesskabsfølelsen så jeg til kaffemik med Dronningen og i bussen, hvor et barn græd, næsten utrøstelig, lige indtil chaufføren sang børnesange, så hele bussen sang fællessange. Det skabte glæde og varme.
Sundhedsvæsenet
Det grønlandske sundhedsvæsen er præget af et dansktalende sundhedssystem med korttidsansættelser, ringe vilkår for udvikling og store geografiske afstande, hvor behandling kan betyde evakuering til Nuuk eller Danmark.
Netop forskellene mellem 1) sundhedsvæsenet, og 2) befolkningens sundheds- og sygdomsopfattelse, blev jeg udfordret på meget hurtigt. Det illustreres ved følgende citat fra en studerende under første undervisning:
”Det er svært at lære om danske forhold, når vi skal passe grønlandske patienter, hvordan kan vi bruge det?”
Det var den feedback, der fremadrettet målrettede undervisningen til grønlandske forhold. Viden om kulturen og værdier skulle integreres i undervisningen. Ekspertrollen blev udfordret. Ved at inddrage de studerende som en ressource i undervisningen, blev de aktivt lærende. Relationen blev bedre og mere åben, da misforståelser og fejlantagelser skabte muligheder for refleksion, diskussion og læring. Det blev indgangsvinklen til, at benytte feedback og peer feedback struktureret. En af de metoder, jeg benyttede, var at spørge ”hvorfor skal I lære det her i dag?”, henvise til undervisningsmålene og tidligere pensum, opfordre til at stille spørgsmål før undervisningen begyndte. Jeg udfordrede de studerende, ved bl.a. at stille spørgsmål til hinandens præsentationer, lave rollespil, simulationstræning, udarbejde postere og stille kritiske hvorfor-spørgsmål. Undervisningen blev evaluereret skriftligt. Som ny underviser for sygeplejestuderende, blev jeg nervøs. Tanker som: ”Hvad nu hvis de ikke har lært noget? Hvad nu hvis jeg ikke har fundet den rigtige balance mellem udfordring og læring?” Et citat beskriver:
”Jeg syntes at undervisningen har været udfordrende, men syntes det giver mening nu. At det er det, der skal til at kunne lære.”
Struktureret feedback og peer-feedback
Det giver faglig udvikling. I klinisk praksis er feedback sjældent italesat udenfor en formel uddannelsessituation. Men der stilles krav til, at bl.a. vores pleje og behandling på sygehusene opleves som patientvenligt, veldrevet og i konstant udvikling. Vores patienter bør modtage den bedst mulige behandling, hvilket feedback og peer-feedback er et godt redskab til. Et redskab, som kan medvirke til at berige sygeplejerskers kompetencer gennem faglig udvikling – uanset hvor du er ansat. Jeg lærte meget i Grønland, fx vigtigheden af en tydelig instruktion i hvad opgaven går ud på. Vi kan alle medvirke til at give hinanden feedback og ikke kun, når der er ”fejl” involveret, men fordi vi kan fremme den faglige udvikling. Udfordringer er der nok af, bl.a. tålmodighed og accept af, at lære tager tid. En stor mangelvare i det, ellers effektive, danske sundhedssystem.
Flere billeder af den smukke og barske natur, der betyder så meget for Grønlænderne
