Pårørendeinddragelse på operationsgangen

Patient og pårørende er nært knyttet til hinanden, når patienten gennemgår et sygdoms-og operationsforløb. Pårørende hjælper patienten med emotionel og praktisk støtte og kan agere den røde tråd i patientens indlæggelsesforløb. Når anæstesisygeplejersken inddrager patientens pårørende på operationsstuen, kan det medvirke til, at nogle patienter oplever tryghed i forbindelse med indledning af anæstesi. Denne artikel er baseret på en afsluttende opgave i specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje.

http://xn--billede%20lnt%20fra%20https-elc//www.flickr.com/photos/8023643@N07/12803965134/in/photostream/

Skrevet af: Michelle Therese Gath Kuhlmann, Anæstesisygeplejerske

Baggrund

Der er i sundhedsvæsenet tiltagende fokus på inddragelse af patienter og pårørende for at sikre individualiseret pleje og behandling (1). Derudover anser patienterne det som en positiv hjælp og støtte, når den pårørende inddrages i deres behandlingsforløb (2). Af sundhedssystemet anses pårørende som en ressource, og pårørende pålægges tiltagende pleje- og omsorgsopgaver grundet korte og accelererede indlæggelsesforløb, adskillelse af sektorer samt besparelser (3).

Fokus på pårørendeinddragelse genfindes i DSR’s funktionsbeskrivelse for anæstesisygeplejersker, hvori det beskrives at:

”Du har medansvar for, at der i konkret handling udvises omtanke, respekt for og hensyn til patienten og de pårørende i situationer, der ofte er kendetegnet ved stor psykisk belastning” (4).

At yde pleje og omsorg for patient og pårørende er således en af Anæstesisygeplejerskens kerneopgaver.

Formål

Formålet med artiklen er at beskrive, hvilken betydning det har for den voksne elektive operationspatient, når en pårørende er sammen med patienten indtil induktion af generel anæstesi, samt når anæstesisygeplejersken inddrager pårørende på operationsstuen.

Metode

Artiklens resultater er baseret på et systematisk litteraturstudie med humanvidenskabeligt perspektiv. Begrebsrammen Fundamentals og Care (FoC) samt to forskningsartikler er valgt. Gennem fænomenologisk-hermeneutisk analyse udledes tre centrale temaer fra den valgte litteratur. Resultaterne er opdelt efter de tre temaer, som er: ”At føle sig tryg”, ”At føle sig set og hørt” samt ”Patienternes bekymringer”.

Resultater

At føle sig tryg

Pårørende repræsenterer for mange patienter en fast base og tryghed gennem det perioperative forløb (5). At gennemgå kirurgi og generel anæstesi er for mange patienter forbundet med en varierende grad af angst, hvor angsten kulminerer, idet patienten træder ind på operationsstuen (6). Oplevelsen af at have emotionel støtte fra pårørende kan give patienten en følelse af kontrol, og derved reducere patientens angstniveau på operationsstuen (5,6). Det er for patienterne vigtigt, at muligheden for at inddrage en pårørende på operationsstuen præsenteres præoperativt, således at patienten kan vælge at inddrage den pårørende, som de vurderer, kan yde den bedste emotionelle støtte for dem.

At føle sig set og hørt

Ifølge udviklerne af begrebsrammen FoC er der risiko for, at den grundlæggende sygepleje nedprioriteres til fordel for den højtspecialiserede og opgavefokuserede sygepleje. For at tilgodese patientens behov skal disse afdækkes gennem relationen til patienten, og herefter vurderes tiltag for at yde individuel sygepleje (7). Et grundlæggende behov for patienten kan eksempelvis være den relationelle sygepleje, herunder pårørendeinddragelse. Ved at inddrage patientens pårørende på operationsgangen kan patienten føle sine individuelle behov set og hørt.

Præoperativ angst kan medføre, at patienterne opfatter og forstår information dårligere, og her kan pårørende være medvirkende til, at informationen høres, forstås og huskes. Pårørende kan være med til at skabe sammenhæng i patientforløbet ved at stille uddybende spørgsmål til kirurgien, anæstesien samt det postoperative forløb (5). Når patienten oplever en høj grad af informationsstøtte, vil patienten desuden opleve en reduceret præoperativ angst (6).

Patienternes bekymringer

Nogle patienter kan være forbeholdende overfor at få inddraget pårørende på operationsstuen. Kendetegnet for denne patientgruppe er, at de præges af dårlig samvittighed, da deres sygdom i forvejen ændrer hele familiens liv og hverdag. De frygter at være en byrde for deres pårørende og bruger meget energi på også at sørge for deres pårørendes velbefindende. Dette gælder især patienter med ressourcesvage pårørende, som er nedslidte eller bekymrede. Derudover kan patienterne være bekymrede for, om deres pårørende vil være en belastning for sundhedspersonalet, og om hvorvidt der er nogen, der vil tage vare på den pårørendes velbefindende. Disse bekymringer kan medføre en yderligere stressbelastning for patienten (5, 6).

Implikationer for praksis

Artiklens resultater giver flere perspektiver på, hvilken betydning det har for patienten, når anæstesisygeplejersken inviterer til pårørendeinddragelse. For nogle patienter vil det medføre en øget grad af tryghed og bidrage til, at patienterne føler deres behov set og anerkendt. På den anden side vil nogen patienter undlade medinddragelse for at beskytte deres pårørende.

For at klæde patient og pårørende bedre på til at tage stilling til pårørendeinddragelse er det vigtigt, at patienter og pårørende informeres om muligheden for pårørendeinddragelse, samt hvilke forventninger der er til den pårørendes rolle på operationsstuen. Som anæstesisygeplejerske har man i sit daglige virke begrænset mulighed for at drøfte dette med patienterne, da det korte møde med patient og pårørende foregår på operationsstuen, idet patienten skal bedøves.

En mulighed kan være at give patient og pårørende information om muligheden for pårørendeinddragelse præoperativt i form af informationspjece eller informationsvideoer.

Ved den præ-anæstesiologiske samtale kan man gennem information til patient og pårørende, forklare hvilken rolle den pårørende kan have på operationsstuen og afstemme forventninger og behov. På den måde kan patienten og den nærmeste pårørende sammen afgøre, om de er interesserede i dette og beslutte, hvilken pårørende det giver mening for patienten at inddrage på operationsdagen. Denne viden kan dokumenteres på det præ-anæstesiologiske skema, så man sikrer at denne information når frem til anæstesisygeplejersken på operationsdagen.

At ændre arbejdsgangen på en operationsgang i en retning hvor pårørendeinddragelse vægtes højt, kan have visse udfordringer. Nogen sygeplejersker giver udtryk for, at inddragelse af pårørende på operationsstuen kan kompromittere hygiejnehensynet, samt frygte at pårørende tager for meget fokus fra patienten (8). For at imødekomme disse bekymringer kan man ude på den enkelte afdeling lave en arbejdsgruppe bestående af både anæstesi- og operationssygeplejersker, som kan arbejde med de problematikker, der kan opstå når man inviterer pårørende med på operationsstuen. Herefter kan man afprøve det i praksis og evaluere på, hvordan man optimerer samarbejdet med patient og pårørende bedst muligt uden at gå på kompromis med hverken hygiejne eller patientsikkerhed.

Der er ikke lavet meget forskning om pårørendeinddragelse i en perioperativ kontekst. Artiklens resultater skal derfor ses i lyset af, at der stadig mangler viden om pårørendeinddragelse på operationsgangen. Artiklen kan derfor fungere som et afsæt til yderligere undersøgelse og forskning på området.  

Referencer

  1. Danske Patienter: https://danskepatienter.dk/vibis/om-brugerinddragelse/definition-af-brugerinddragelse. Lokaliseret 7. Maj 2021
  2. Dansk Selskab for patientsikkerhed og Trygfonden. (2015): ”De pårørendes rolle – en kvalitativ undersøgelse af hvad pårørende gør for at være en hjælp og støtte, når deres nærmeste er i behandling i sundhedsvæsenet.” https://patientsikkerhed.dk/content/uploads/2015/11/de_paaroerendes_rolle2015.pdf
  3. Bernild, Camilla. Liveng, Anne m. fl. (2018): “Kommunikation mellem pårørende og sygeplejersker på en hospitalsafdeling”. Forskning og Forandring Vol. 1, Nr 1 s. 51-77.
  4. DSR (2012) ”Funktionsbeskrivelse for anæstesisygeplejersker” www.dsr.dk/sites/default/files/178/funktionsbeskrivelse_anaestesisygeplejersker.pdf
  5. Nors, Tina Bjerring, Dreyer, Pia m. fl. (2020): “Patients’ perspectives on relatives in the perioperative setting: A Danish study”. AORN journal. February. DOI: 10. 1002/aorn.12941
  6. Krohne, Heinz Walter og Slangen Kerstin E. (2005): “Influence of Social Support on Adaption to Surgury”. Health Psychology Vol. 24 No. 1 101-105
  7. Laugesen, Britt m. fl. (2021) ”Præsentation af begrebsrammen FoC”. I ”Fundamentals of Care – Klinik, ledelse, uddannelse og forskning.”
  8. Evans Linda A (2008): “Feasibility of family member presence in the OR during breast biopsy procedures” AORN Journal Vol 88 No 4 s. 568-586

 

Ariklen er redigeret af faglig redaktør: Carsten Michel Pedersen

Print Friendly, PDF & Email
Annonce
Annonce