Sammendraget er skrevet af: Anja Geisler, Ph.d., sygeplejerske, Forskningslektor på Sjællands Universitetshospital, Anæstesiologisk Afdeling. Anja er en del af FSAIO’s bestyrelse.

 

Formål:

I dette studie blev undersøgt hvad der kendetegnede patienter i risiko for forværring, de typer af behandling der er nødvendige for at undgå forværring, samt den læring der blev initieret af det udgående team, og den oplevelse sygeplejerskerne på sengeafdelingen havde med at få besøg af det udgående team. 

Metode:

Studiet blev udført som et prospektivt observationelt kohortestudie, og blev udført på en medicinsk og en kirurgisk afdeling på Sjællands Universitetshospital i Køge, over en periode på 6 måneder fra december 2018 til maj 2019. Deltagerne var både patienter, der var blevet vurderet til at være risikopatienter, af oversygeplejerskerne fra de deltagende afdelinger, sygeplejersker fra det medicinske og det kirurgiske afsnit, samt intensivsygeplejersker fra det udgående team. 

Resultater:

Der blev inkluderet 100 patientforløb i alt, fordelt på 51 medicinske og 49 kirurgiske. De fleste patienter (70%), der blev besøgt af det udgående team, havde en påvirket respiration, og sygeplejerskerne på afdelingerne modtog undervisning og råd om behandlingen af dette.

Der blev indsamlet 61 spørgeskemaer fra sygeplejerskerne i sengeafdelingerne, omhandlende hvilken læring sygeplejerskerne syntes havde fundet sted. Over 90 % (n = 55) af sygeplejerskerne mente, at de havde lært noget og var mere sikre i forhold til at håndtere dårlige patienter efterfølgende. De hovedemner der primært blev undervist i var: påvirket respiration, invasive procedurer, medicin og fordele ved mobilisering.  

Der er behov for at måle på en større patientgruppe, om denne intervention også kan påvirke patienternes tilstand positivt, samt om dét over tid kan påvirke frekvensen af MAT kald.  

Link til fulltekst artikel: Piloting a Nurse-Led Critical Care Outreach Service to Pre-Empt Medical Emergency Team Calls and Facilitate Staff Learning

Geisler, Anja (1,2); Hedegaard, Susanne (1); Bucknall, Tracey K. (3,4).
1. Anæstesiologisk afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge
2. Institut for Klinisk medicin, KU.
3. School of Nursing & Midwifery, Centre for Quality and Patient Safety Research, Institute for Health Transformation, Faculty of Health, Deakin University, Australia
4. Centre for Quality and Patient Safety—Alfred Health Partnership, Institute of Health Transformation, Australia

 

Annonce
Tidligere artikelProjekt livets afslutning på intensiv afsnit
Næste artikelUtilsigtet hypotermi – en undervurderet risiko i perioperativ sygepleje?