I Fag og Forskning 2020/4 er skrevet en artikel, som omhandler hvorledes, afdeling for intensiv behandling for hjerne- og nervesygdomme, 6021, Rigshospitalet, har etableret en sorggruppe til efterladte til patienter der dør i afdelingen.

Deltagelse i hospitalsinitierede sorggrupper tilbydes ikke systematisk i Danmark, selvom Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der følges op på de efterladte, som har mistet en nærtstående person på intensiv afdeling.
Artiklen henviser til international forskning på området, bidrager med viden om sorgprocessen og beskriver hvorledes afdelingen har organiseret en sorggruppe.
I artiklen beskrives ydermere hvordan en undersøgelse belyste hvilket udbytte de efterladte fik af at deltage i sorggruppen, på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse.
Til sidst stilles følgende spørgsmål til, hvorledes I kan arbejde med sorg i jeres afdeling:
- Hvordan håndterer I akut sorg/dødsfald i din afdeling?
- Hvem har det faglige ansvar for de efterladte?
- Diskutér, hvordan jeres afdeling kan starte en sorggruppe, hvis det er relevant.
