Sommerhilsen fra Redaktionen

Redaktionen er så småt gået på sommerferie, men vi slipper ikke arbejdet med de artikler I sender til os. Vi er taknemmelige for, at I fortsat sender materiale til os, som vi kan udgive på vores hjemmeside.

Vi håber alle læsere får mulighed for at nyde sommeren og samle energi til efterårets mange aktiviteter. Det er dejligt at vi igen har mulighed for at mødes fysisk, og 2022 er et rigtigt kongres år.

Fra redaktionen deltager vi på EfCCNa – Kongres for Europæiske Intensivsygeplejersker i Utrecht i Holland samt NOKIAS i Tronheim, begge dele til september. NOKIAS er Nordisk Kongres for Anæstesi- og Intensivsygeplejersker. Arrangementerne finder du links og information til på vores opslagstavle.

Måske er vi heldige at møde jer til efterårets symposier og fagdage. Husk at vi altid er på udkig efter artikelmateriale og nye medlemmer til vores redaktion. Vi er også på udkig efter en SoMe ekspert, der kan hjælpe os med at opdatere vores sociale medier samt en person med organisatorisk snilde, der kan bidrage med at holde kontakten til vores annoncører ved lige. Hvis du kunne se dig selv i en af de roller, er du velkommen til at kontakte os.

Annonce
Tidligere artikel14.th WCNA – World Congres of Nurse Anesthetists
Næste artikel25 års jubilæum for specialuddannelsen i intensiv sygepleje